Job hos os
Daglig arbejdstid 06:00-14:00
Ansøgning senest 8. november
Spørgsmål til 60 44 20 20
Aktuelt: Madsen & Fjalland søger en passioneret, faglært medarbejder til vores produktionskøkken i Skive.
Om dig, vi leder efter: Din profession kan f.eks. være ernæringsassistent, bager, kok, eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Vi ansætter en profil som er engageret og passioneret for sit fag. Du vil passe godt ind, hvis du har ambitioner, både for dig selv og for bæredygtigheden inden for vores felt.
Om os som arbejdsplads: Madsen & Fjalland leverer økologiske, bæredygtige frokostordninger og mad til events, primært til erhverv. Vores produktion spænder vidt, fra frokostordninger til virksomheder i Skive og omegn, eventcatering for vores kunder, lejlighedsvis private arrangementer og meget mere.
Vi tilbyder høj faglighed med plads til nye strømninger inden for bæredygtighed, økologi og mad med kvalitet. Vi er et team med fart på, masser af energi og plads til, at du kan få ansvar. Vi har en uformel tone i det daglige, som betyder at vi griner, pjatter og hjælper hinanden – men også, at vi har forståelse for, hvornår travlhed kan kræve fokus.
Om vores bæredygtige filosofi: Madsen & Fjalland har Det økologiske Spisemærke i Bronze. Vi bekæmper madspild, ser overskudsproduktion som en særdeles vigtig ressource, og vi ser hver dag som en ny mulighed for at udvikle nye elementer til vores frokostkoncept.
Løn og arbejdstid: Vi tilbyder en løn og udfordringer, der matcher en ansøger med ambitioner. Den daglige arbejdstid er som udgangspunkt mellem kl. 6-14 med kun lejlighedsvist weekendarbejde.
Sådan søger du jobbet: Der er ansøgningsfrist torsdag d. 8. november kl. 12.00. Ansøgninger modtages på mail rikke@madsenogfjalland.dk og læses løbende. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning.
Send os en ansøgning, hvor du fortæller os:
- Hvem er du, hvad driver dig og hvordan er du som kollega?
- Hvordan tænker du økologi, bæredygtighed og sæsonens råvarer ind i dit nye job hos os?
- Hvordan arbejder du bedst? Trives du f.eks. med at arbejde selvstændigt, i et miljø med en uformel tone?
- Hvilken værdi kan din faglighed give vores kunder og deres madoplevelse?
- Hvordan kan vi som kolleger give dig de bedste forudsætninger for en god arbejdsdag?
- I hvilke situationer har du været glad, når du gik hjem fra arbejde?
- Hvordan lader du op?
Har du spørgsmål? Kontakt Rikke Fjalland med spørgsmål om stillingen. Hun træffes dagligt efter 13:30 på mobil 60 44 20 20.
Vores filosofi og koncepter
Lokale råvarer
Bæredygtigt mindset
30-60% økologi
Minimalt spild
Om Madsen & Fjalland: Højere standarder for bæredygtighed
Flere og flere prioriterer bæredygtige valg, også i erhvervslivet – og den tankegang kan vi godt lide. vil gerne kombinere god mad med at tage ansvar, bidrage til en positiv forandring i fødevaresektoren og fremme standarden for almindelig sundhed. Valget om at bruge 30-60% økologiske råvarer i vores mad har en positiv effekt på vores kunders sundhed, miljøet og samfundet som helhed. Vi er stolte af vores engagement i at levere en enestående cateringoplevelse, der afspejler vores dedikation til bæredygtighed og kvalitet…