Miljømærkning og certifikater
Det økologiske spisemærke
Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. For at få bronzemærket skal man bruge 30–60 % økologiske råvarer. Find Madsen & Fjalland på kortet over spisesteder med økologisk spisemærke.
Smiley-ordningen
Fødevarestyrelsens Smiley-ordning viser, hvor godt butikker, restauranter og andre virksomheder, der sælger fødevarer til forbrugerne, efterlever lovgivningens krav til håndtering af fødevarer. Madsen & Fjallands er senest vurderet uden anmærkninger og markeret med den glade smiley. Find kontrolrapporter fra Madsen & Fjalland.
Vores filosoi: højere standarder for bæredygtighed
Flere og flere prioriterer bæredygtige valg – og den tankegang kan vi godt lide. Vi har et ønske om at kombinere god sund mad med at tage ansvar. Det bidrager efter vores opfattelse til en positiv forandring i fødevaresektoren, opmuntrer til ansvarlighed og fremmer standarden for almindelig sundhed.
Valget om at bruge 30-60% økologiske råvarer i vores mad har en positiv indvirkning på vores kunders sundhed, miljøet og samfundet som helhed. Vi er stolte af vores engagement i at levere enestående madoplevelser, der afspejler vores dedikation til bæredygtighed og kvalitet.
Rikke og Pernille